Evigt bagud - det er mig i en nøddeskal.
Nu ville jeg benytte en stille eftermiddag til at komme ud af skallen og springe på Ting 6 og chatte, hvad jeg kun har prøvet en enkelt gang for meget længe siden. Med en knægt i Australien.
Jeg har forsøgt jeg ved ikke hvor mange gange at komme på Google Talk, men fik hele tiden fejlmeddelelser - jeg blev betragtet som en virus!
Så lykkedes det endelig, men mine udvalgte kontaktpersoner var ikke online.
Dernæst MSM Messenger, som lånerne sidder og tæsker i dagen lang. Det gik heldigvis nemt at oprette, men denne gang tænkte jeg at det kunne være smart at bruge guldborgsund-mail adressen. I vejledningen står der noget andet, nemlig at man bør bruge Gmailen.
Så igen: jeg kender ingen af kollegernes Gmail adresser, så hvordan kan jeg oprette dem som kontakter? Et par forsøg med guldborgsund-adresser førte ikke til noget.
Alle er gået hjem, her er ingen at spørge. Men nu har jeg da fået åbnet mine chat-konti. Tak for i dag.
onsdag den 2. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Mange har lavet en aftale med en kollega om at gå på chat'en samtidig...
Send en kommentar