onsdag den 23. april 2008

Teknik og tid - to forhindringer følges ad

Efter en uges ferie + det løse er der dækket op til endnu en tørn med de 23 ting.

Før ferien knækkede mit flow på Delicious, hvor jeg aldrig fik den bekræftelsesmail, der skulle give videre adgang. Men nu har alting sundet sig, og jeg kan uden videre logge mig ind og lægge nogle favoritter på. Det er muligvis en smart ting, når man bruger flere pc'er - det kan jeg sagtens tænke mig. Nu er grundstenen i hvert fald lagt.

Næste ting i dag er nr. 8, Library Thing. Det tog lige lidt tid at få lokket en dansk biblioteksbase frem, så de første titler i mit bibliotek er delvist ufrivilligt på engelsk. Men ellers går det fint, en ren hygge-ting som i dette hus, på denne dag, i denne uge virker lidt vel privat og tidsrøvende. Man kan jo bruge TIMER på at udvælge gode yndlingsbøger - dem er der jo masser af!

Efter frokost vil jeg prøve at nå lidt mere, for Pernille har jo lige skrevet en grum truende mail: hvis du ikke passer dine 23 ting, får du ikke den lovede lokkemad!

Ingen kommentarer: